Ny kreativ leder og et spændende nyt år

Ny kreativ leder til et spændende nyt år

Vi er lige nu i en spændende fase, hvor vi efter ansættelsen af David Ingemansen som kreativ leder, står med flere ressourcer end der tidligere har været drømt muligt. Vi har derfor store forventninger til radioen, og at den kommer til at dække hele den kristnes liv og musikehov.

Den teknologiske bølge har bevæget sig over imod de netbaserede løsninger i endnu højere grad de sidste par år, og samtidig er ældre løsninger som FM-forbindelsen på retræte, derfor er det godt at vi hos KNR er først på stedet med net/appbaseret radio. Musik og lyd fylder mere i vores samfund nu end nogensinde før. Vi har musik i ørene i bussen, på cyklen, i fitness, med lektierne og mange flere af vores daglige aktiviteter. Derfor er der mulighed for at vi som kristen netradio skaber en spændende kanal at lytte med på, som vil blive hyppigt benyttet flere gange om dagen. Derfor har vi ansat en kreativ leder, så vi kan få produceret en helt fantastisk radio i år 2016 og mange år frem, og vi glæder os til at afsløre for jer hvilke nye tiltag der kommer i spil.

Det vigtigste vi kan bruge lige nu for at vi sammen kan løfte radioen op i nye højder er din mening! Kom gerne med indspil til hvad vi kunne optimere, hvor vi burde bruge flere ressourcer og hvilke nye programmer du kunne drømme om at høre på KNR. Alt mødes med åbne arme, for en radio er kun så god som dens lyttere, og vores indtryk er derfor at vi har en fantastisk radio!

Idéer og forslag kan sendes via kontaktformularen eller på Facebookgruppen.

God jul og godt nytår.

david kreativ 2

David er stadig morgenvært på radioen om fredagen, og så bruger han ellers resten af tiden i den nye stilling på udvikling af radioen.

Back to top
Back to top